Kort indledende kommentar

Her er allerede opbygget 35 års praktisk erfaring for at opnå en korrekt produktsammensætning især for alle skinketilberedninger såvel kyllinge- og kalkunskinke samt bovskinke og corned-beef-systemer.
Efter denne faste formelsammensætning bliver der foretaget yderligere undersøgelser for at give slutproduktet en maksimal opbevaring. Dette er kun muligt hvis der tilpasses et korrekt buffersystem (varige stabile pH-værdier), naturligvis tilpasset Aw-værdien, afhængig af det enkelte produkt. Dette gælder for alle kødtilberedninger.
Man kommer hurtigt til den konklusion at en korrekt varig buffer-pH-værdi er det allervigtigste for den bedste smag-lugt-farve-skærefasthed og opbevaringstid.
Vi er således kommet til de praktiske resultater for alle cook-in hatchsystemer for skinketilberedninger en maksimum holdbarhed på minimum 1 år maksimum 18 måneder ved en køletemperatur på min. –2 ° C og maksimum 0° C.
For enhver type skinketilberedning, for hvilken de rigtige hjælpe- og råstoffer var nødvendige var det påkrævet med 250 til ca. 300 forsøg og dette i pilotlinjesystem inden vi kunne begynde med produktionslinjen på 20 tons/dag.

De vil også hurtigt konstatere at et meget langt undersøgelse- og udviklingsarbejde er nødvendigt for at lave et rigtigt og godt produkt.
Af denne erfaring har vi lært at sammensætte et forsøgslinjeblad med 100 forsøgsresultater for 1 bestemt type produkt, der kan tilberedes inden for 7 timer idet der tages højde for farve, smag, luft, skærefasthed, holdbarhed, buffer pH-værdi og økonomisk udbytte. Det drejer sig altså om disse 7 punkter for alle kødtilberedningssystemer.

Der er altid en idé der går forud og så først bagefter begynder tænkearbejdet eller hvad man kalder
at udtænke et nyt system.
Dette gælder både for små selvstændige, SMV’er og multinationals. Den rigtige idé skaber teorien og praktikken.
Gennem opbygningssystemer under undersøgelses- og udviklingsarbejdet kommer man til stadig bedre resultater i praktikken for så vidt, der bliver taget en endelig beslutning om at produktet både for forbrugeren og rent økonomisk er ansvarligt at bringe på markedet.
Merværdien som kommer ud af dette system bliver med succes passet ind i Deres virksomhedssystem.

Til sagen

Ud af besiddelse af et produkt, det være sig naturligt eller fabrikeret, kommer der besiddelsen af en vare. Når det er noget naturligt eller ved hjælp af et enkelt menneskeligt indgreb er forandret i en vare er det let at fastsætte dennes værdi. Men hvis varen er resultatet af en mere eller mindre kompliceret proces bliver denne beregning meget vanskeligere. Man skal så lave en analyse af den tid og de omkostninger der er nødvendige for at omsætte dette grundstof i en vare.
Hvad aktiviteten også måtte være går praktikken altid forud for teorien. Inden vi kan gå over til fremstilling af noget skal vi først overveje "hvordan" (teorien) og først derefter kan vi gå over til den reelle handling (praktik). Men når vi er i besiddelse af en vare må vi overveje (teori) hvordan
vi kan sælge denne vare og bringe den på markedet (praktik) for at kunne tjene noget
(likvide penge). Ovennævnte kan vi sammenfatte i følgende sammenligning:

VÆRDI+PENGE+VÆRDI
	= LIKVIDE PENGE
TEORI+PRAKTIK+TEORI

Vi vil kigge nærmere på denne påstand ved hjælp af et eksempel.
Kødvareindustrien kan underfordeles i 5 kategorier, og for den enkelte kategori kan der opstilles en linjeproduktion:

1. saltvarer
2. tørre pølser (spegepølser og lign.)
3. kogte pølser og lign
4. kogte skinker og lign
5. bagte levertilberedninger

Lad os for eksempel tage produktionen af kogt skinke, som er en vare med mange eksportmuligheder. For at forenkle sagen antager vi at vi har en fuldt udrustet fabrik med en ugentlig kapacitet på 100 tons. Der skal praktisk talt ikke bruges nogen arbejdskapital eftersom vi arbejder efter skemaet: VÆRDI – PENGE – VÆRDI.
Råstoffer kan skaffes på 30-, 60- eller 90-dages basis, for pengene vil strømme hurtigt og hele tiden. Det kan ved første blik se noget besværligt ud, men det må være en test for den selvstændig erhvervsdrivende. Faktisk skal direktørens kommercielle og organisatoriske sans komme til udtryk – især i starten, hvilket jo er hjørnestenen for hele virksomheden.
Den økonomiske cyklus der begynder med råstofferne og ender på forbrugeren bord, følger i almindelighed den traditionelle vej. Når der skal søges nye veje, kræves der meget fantasi, vilje og udholdenhed. Der vil være en del problemer (N°), der skal løses og teorien skal omsættes til praktik.

Sådanne problemer er:

1. fremgangsmåden der skal bruges og hvorved der kun må bruges hjælpestoffer, der sikrer en god kvalitet og et højt udbytte;
2. fremlægge handelsmærker og evt. forelægge patent;
3. produktet skal opfylde de lovmæssige krav;
4. omtale og reklame, dvs. gøre bekendt og få forbrugeren til at købe;
5. opstilling af produktionsplanlægning;
6. realisere formlen;

   W-G-W

   T - P - T

7. organisere og afstikke salgspolitikken og distribueringen;
8. den tekniske side af problemet: indkøb af fersk kød og de rigtige hjælpestoffer;
9. betale og opkræve med vekselsystemet (eksport, dokumentkredit);
10. valg af tidspunktet for at sætte produktet på markedet.
    

Produktet med merværdi
(dåseskinke)

En "vare" er først og fremmest en materiel ting, der via dens egenskaber opfylder et eller andet behov hos mennesket. Et produkts værdi afhænger af dets kvaliteter, så som farve, smag, aroma, struktur, holdbarhed, osv. Det drejer sig således også om at opnå den højst mulige udbytte og den bedste kvalitet. Man er ikke den eneste på markedet. Markedet er konkurrerende.
Via dens nytte, ved at imødekomme et menneskes behov, får en ting en "nytteværdi". Således er kød, salt, PH LIQUID, skinke, osv. varer, som alle ved at tilfredsstille et behov, har en sikker nytteværdi.
Denne nytteværdi er ikke afhængig af den mængde arbejde, der er nødvendig for at forandre et råstof til en vare, mange andre faktorer kan spille en rolle her. Når vi taler om nytteværdi koncentrerer vi os altid om noget kvantitativt: styk, liter, kilogram, tons, etc. Nytteværdien af en ting er basis for rigdom, hvad den sociale indhold end måtte være.
I vor sociale kontekst er nytteværdien den materielle støtte for "bytteværdien". Bytteværdien er således kvantitative relation der gør det muligt at udveksle nytteværdien for en vare med nytteværdien for en anden vare, en relation der kan variere i både tid og sted. Bytteværdien for en ting synes således at være noget tilfældigt og af ren relativ værdi.
Bytteværdien som er inhærent og immanent forbundet med en bestemt vare synes at være en contradictio in adjecto.
Et bestemt produkt, f.eks. skinke, kan byttes med X liter mælk, eller Y kilogram salt eller Z gram guld, osv.; dette er i forskellige forhold til andre varer. En skinke har således forskellige bytteværdier.
Bortset fra deres nytteværdi har varer endnu en fælles egenskab: det er frugterne af menneskeligt "arbejde".
Sådan bliver værdien af varer, udover deres nytteværdi, bestemt af værdien af råstoffet plus den mængde menneskelig arbejde der kræves til produktionen af varen. Jo mere arbejde der kræves jo mere værdifuld er varen. Heraf skulle man kunne konkludere at jo mere langsommeligt og ineffektivt arbejdet er, desto mere værdifuld bliver varen. Dette er naturligvis noget vrøvl.
Med "arbejde" skal forstås homogent menneskeligt arbejde. Normalt arbejde er gennemsnittet af hele den menneskelige aktivitet frembragt af den gennemsnitlige kunnen af alle arbejderne og produktivitetsgraden. Denne sidste er afhængig af teknologiens tilstand, effektiviteten af de anvendte maskiner, det sociale klima, osv., ja endog af den psykologiske motivering af arbejderne. Arbejdsværdien vil da også være forskellig fra sted til sted.
Arbejdsværdien vil også direkte svare til det indsatte arbejde og indirekte svare til produktiviteten. Vi kan fremstille nytteværdien af et produkt på følgende måde:

råstoffets bytteværdi +	mængde arbejde
	produktivitet

Følgeligt vil bytteværdien, dette er markedsværdien af produktet, være lig med:

råstoffets værdi +	arbejde	± X
	produktivitet

Med X som overskuddet (+) eller et eventuelt tab (-).
Indtægten eller udbyttet som er et par af faktorerne ved produktiviteten vil tilmed bestemme faktoren arbejde/produktivitet, hvorfra kvotienten vil dale med en stigning af produktiviteten.
Eftersom bytteværdien er lig med markedsværdien, er det tydeligt at alle andre faktorer der forbliver ens, vil have en stigning af udbyttet, en stigning af X til følge. Med andre ord: en højere indtægt betyder en højere overskud.

Konklusion:

Det nye teknologiske tilberedningssystem for kød er nu inden for Deres rækkevidde ved hjælp af buffersystemet, som kan tilpasses alle Deres bestående eller forbedrede sammensætninger uden at måtte tilpasse langt undersøgelses- og udviklingsarbejde, eftersom vi allerede i årevis har testet alt for Dem - dette til faste buffer-pH-værdier tilpasset Aw-værdien for Deres produktsammensætning.
Buffersystemet fremkommer ved tilføjelse af PH Liquid Extract sammen med de tilpassede bufferfosfat-koder hvorved holdbarheden af Deres produkter forbedres, hvad angår både farveholdning, smag, lugt og skærefasthed.

Økonomiske systemer:

• for alle kogte/bagte kød- og levertilberedninger: at give en tilføjet højere merværdi, ligesom fordelen ved en bedre indkøbspris af hjælperåstoffer som premix Red Star 60157 til alle skinketilberedninger, PH Liquid Extract og Bufferfosfat.
• for spegepølsevarer: længere holdbarhed m.h.t. farve, smag, lugt og skærefasthed og det store fordel at svinefedt i alle tilberedninger ikke længere bliver harsk.
• for røgvarer (Cobourg etc.): det samme som spegepølsevarer

 

Desuden ydes der et særligt bidrag til undersøgelses- og udviklingsafdeling, dette kun på anmodning om vore udarbejdede testlinjetabeller for følgende linjeproduktioner:

• skinketilberedninger
• bovskinketilberedninger
• corned beef
• saltvarer
• bagte lever- og kogte kødpølsetilberedninger.

 

Verdensmarkedsnotering af de vigtigste hjælpestoffer:

• natriumkasinat
• hvedestivelse
• Protex carragenan
• naturlige røgaromaer
• Bufferfosfater
• bovskinkearomaer
• PH Liquid Extract
• soja-isolat
• skinkearomaer
• sojakoncentrat
• paté-aroma
• kyllinge-/kalkunskinkearomaer
• Meritose
• maltodekstrin
• kartoffelmel